Historie

Et mix af Hal Koch og fagbevægelse

I dag står Svendborg Efterskole på rødderne at 2 store skoleprojekter: Rantzausminde Efterskole, som var landets første demokrati-orienterede efterskole og SID-skolen, som var et af fagbevægelsens store kursuscentre.

“Hvad er et menneske uden de andre?”

I 1956 blev det, der i dag er Svendborg Efterskole, oprettet af Birte og Jakob Andersen under navnet Rantzausminde Efterskole.

Det var en skole, hvor man pædagogisk udforskede mulighederne for at danne en demokratisk tankegang. Skolen var stærkt inspireret af store tænkere om demokrati, fx Hal Koch.

Dets væsen beror på dette, at man mødes og tales ved, at man gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager billigt hensyn til helheden.

Medansvar, dialog og mangfoldighed

I 2014 flyttede skolen fra bygningerne i Rantzausminde til de gamle SID-kursusbygninger i Christiansminde i den østlige del af Svendborg, tæt på skov, by og byens bedste badestrand. I 2015 udvidede skolen med en sportsafdeling og blev dermed en demokratisk medie- og sportsefterskole.

I løbet af 2018 og 2019 har vi arbejdet med værdierne på stedet og er kommet frem til tre nye værdi-ord: Medansvar, dialog og mangfoldighed. Disse og vores nye navn “Svendborg Efterskole” blev vedtaget ved generalforsamlingen i foråret 2019.

Fra efteråret 2021 udbyder vi en projektorienteret 10. klasse med overskriften “ACT!” – som er for projektorienterede elever, som ønsker at skabe handlinger i sager, de er optaget af – og som kan at skolens ressourcer inden for sport, medie og samfund kan bruges i den sammenhæng.

Svendborg Efterskole Logo